Nedgravning af Trampolin:
DIY Guide til at få din trampolin nedgravet
Nedgravet trampoliner er en af de mest sikre valgmuligheder til familier, da bliver gravet ned i niveau med jordoverfladen, og er dermed mere stabile. For at sikre en optimal sikkerhed og stabilitet, så er det afgørende at nedgrave trampolinen korrekt, og have kendskab til eventuelle rør og ledninger, som kan gemme sig under jorden.
Nedgravning af en trampolin kan klares på én dag, og du kan nemt få et uforpligtende tilbud på opgaven fra 3byggetilbud.dk, hvis du vil være sikker på, at opgaven bliver 100% korrekt og professionelt.
Professionel hjælp eller gør det selv?
Er du i tvivl om stabiliteten af benene på haveredskabet, eller vil du slippe for det tunge arbejde med at grave jord op fra haven, kan du lade et håndværkerfirma stå for opgaven med at få trampolinen nedgravet.
Arbejdet kan udføres på få timer af anlægsgartnere eller andre fagfolk, der har adgang til mini-gravko, og som har styr på de gældende sikkerhedsregler.
Hos 3byggetilbud.dk kan du oprette dit projekt, der vil blive sendt ud til relevante, lokale håndværkerfirmaer. Du vil modtage tilbud på opgaven, som du kan vælge imellem. Det er uforpligtende og gratis at gøre brug af den brugervenlige og hjælpsomme hjemmeside, der kan spare dig for mange timer med selv at skulle søge og udpege det bedste håndværkerfirma i dit nærområde.
Guide: Vejledning til nedgravning af trampolin
Når du har købt en god InGround trampolin, vil der altid følge en vejledning med til korrekt montering og placering i haven. Det er vigtigt, at du anvender vejledningen, da der kan være designmæssige eller tekniske faktorer, du skal være særlig opmærksom på med dit haveredskab.
Herunder finder du en vejledning til nedgravning af trampolinen, der kan være et godt redskab, når du vil ajourføres med, hvad det kræver at grave hopperedskabet ned i haven:
- Undersøg jorden i haven
Du skal starte med at undersøge kvaliteten og sammensætningen af jorden i din have på forskellige steder. Det er vigtigt, at du ikke nedgraver trampolinen i løst sand. Den mest optimal placering vil være et sted, hvor jorden er leret og kompakt.
Selvom det kræver tid og en lille indsats med en spade kommer det dig til gode, at du graver et hul, der modsvarer længden af benene på havetrampolinen. Dermed sikrer du dig, at jorden er optimal i alle lag.
- Vælg placering
Når du har udpeget, hvor i haven jorden er optimal, skal du vælge den rette placering til havetrampolinen. Sørg for at vælge et sted der er på afstand fra buske, planter og træer. Der skal gerne være 1m fri plads rundt om hele trampolinen. Med god plads omkring haveredskabet er det lettest at komme til det, og du slipper for en masse blade, grankogler og andet drys, der vil lægge sig på hoppedugen og genere fjedrene.
- Markering af areal til udgravning
Når placeringen er fundet, kan du gå i gang med at måle det areal ud, som skal graves op i haven. Har du en rund BERG trampolin til nedgravning (eller andet brand) er det en hjælp at bruge en snor, en pind og en sprayflaske med markant farve, når markeringen skal synliggøres. Det anbefales, at du graver cirka 10cm mere ud langs kanterne, end hvad diameteren på trampolinen måler. På længere sigt kommer det dig til gode, at du har god passage omkring haveredskabet, når du hvert forår og efterår skal tjekke ben og fjedre efter for rust.
Placér en pind i midten af arealet for udgravning og bind en snor fast i rette radius. Bind sprayflasken fast til enden af snoren. På denne måde kan du markere en lige cirkel.
Det kan være lettere at markere omkreds på en kvadratisk eller rektangulær trampolin, hvor du kan måle, at hjørner er 90 grader, og du kan måle de præcise længder på alle kanter.
- Udgravning af hul
Nu er det tid til at grave hullet, hvor trampolinen skal befinde sig. For komfortens og effektivitetens skyld kan det være en god idé at leje en mini-gravko hos din lokale planteskole eller hos et byggemarked. Denne kan klare arbejdet med at grave jord op på under den halve tid sammenholdt med det fysiske arbejde med en spade.
Er jorden i hullet løst, skal du bruge jordsikringssten, der kan stive siderne af.
Det er vigtigt, at du graver lige ned i hullet. Benene på trampolinen må ikke kunne røre ”væggene” af jord i hullet.
- Stabilisering af trampolin
Vil du sikre dig, at det ikke er muligt for ukrudt at vokse op fra bunden i hullet, skal du anlægge en fiberdug nederst i hullet. For at stabilisere benene på trampolinen skal du bruge store fliser på 30x30cm-50x50cm. Hvis du opdager, at jorden nederst i hullet er ujævn, eller hvis du har mistanke om, at jorden er løs, skal du grave ekstra ud for at kunne hælde stabilgrus med en komprimeret tykkelse på omkring 5-7cm.
Undervejs i hele processen med nedgravning af trampolin skal du være opmærksom på jordens kvalitet. Det er bedre (og billigere på lang sigt), at du køber jordsikringssten eller stabilgrus fra starten af, så du undgår en ødelagt trampolin eller et usikkert haveredskab.
Uanset om du selv står for nedgravningen, eller om du har bestilt et firma til opgaven via 3byggetilbud.dk, vil du få en del jord til overs fra udgravningen. Du kan bruge denne jord andetsteds i haven, eller du kan vælge at bortskaffe den.
Husk at orientere dig om, hvor stor en mængde jord det er tilladt at aflevere á gangen hos din lokale genbrugsstation.
Materialevalg
Når du vil lave en sikker og stabil nedgravning af trampolin, er der materialer, du ikke kan være foruden. Det drejer sig om hhv. store fliser og fiberdug. Hvorvidt der er behov for stabilgrus og jordsikringssten, afhænger af din vurdering af jordkvaliteten i hullet.
Fliser
Hvilke fliser du vælger til stabilisering, er underordnet, sålænge du vælger store udgaver på minimum 30x30cm. Benene kan ændre placering, når trampolinen hyppigt er i brug (derfor må du ikke bruge små fliser). Du kan specifikt gå efter de billigste fliser i byggemarkedet, eller du kan anvende fliser, som du har tilovers, hvis du tidligere har anlagt terrasse, gangsti eller indkørsel.
Stabil grus og jordsikringssten
Det er dit ansvar som privat boligejer at sikre, at trampolinen i haven graves forsvarligt, stabilt og sikkert ned. Det er bedre at være på den sikre side, når du stabiliserer og sikrer jorden i hullet fremfor at være håbefuld. Arealet omkring hullet til trampolinen vil være udsat for påvirkning fra både hop og de bevægelser, som vil opstå, når børn og voksne går op og ned på hoppearealet.
Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt væggene af jord i hullet vil holde til påvirkning fra bevægelser, skal du købe jordsikringssten. Disse kan købes i ethvert byggemarked. Stenene har til formål at skabe et værn omkring væggene, så det ikke er muligt for jorden at falde sammen og erodere.
Stabilgrus har samme formål som jordsikringssten. Gruset skaber et stærkt og jævnt fundament i bunden af hullet, hvilket kan være nødvendigt i haver, hvor det nederste lag af jord er løst, vandet, sandet eller ujævnt.
Fiberdug
En fiberdug er mange haveejeres foretrukne tilbehør, når det kommer til at anlægge terrasse, indkørsel eller gangstier og holde disse fri for ukrudt. Dugen skaber et naturligt værn mod ukrudt. En fiberdug er billig i pris, og den kan få stor, praktisk og sikkerhedsmæssig betydning for dig i fremtiden. Du skal tjekke og efterse din havetrampolin hvert forår og efterår.
Med en fiberdug hindres ukrudt i at vokse op omkring benene på haveredskabet, og du kan således lettere tjekke, at både ben og fliser står stabilt i hullet.
Materialeliste
Nedgravning af havetrampolin kan klares med redskaber og værktøj, som du typisk allerede er i besiddelse af. Arbejdet lettes betydeligt omkring dit gør-det-selv projekt, hvis du lejer materiel, der kan klare opgravningen på effektiv og skånsom vis.
Herunder ses den liste af værktøj, materiel og redskaber, du skal have styr på, før du påbegynder arbejdet med nedgravning af trampolin:
- Spade eller mini-gravko
- Pind og murersnor (hvis du har rund trampolin til nedgravning)
- Sprayflaske til markering af udgravning
- Arbejdshandsker
- Trillebøre
Det er ikke kun tiden, du sparer på ved at låne en mini-gravko. Det kan være en fysisk krævende opgave at skulle opgrave mellem 4-5m3 tung jord. Du sparer dig selv for rygsmerter ved at låne materiel eller købe dig fra at få opgaven løst af et håndværkerfirma.
Selvom nedgravning af trampolin er en simpel opgave baseret på indkøb af materialer og brug af værktøj, er det en opgave, som kræver stort fokus på sikkerhed.
Når du bestiller et håndværkerfirma til at stå for opgaven, behøver du ikke forholde dig til værktøj eller leje af materiel. Du kan forvente, at opgaven løses professionelt og med respekt for de gældende love og regler fra Sikkerhedsstyrelsen.
Opsummering
På én dag kan du nedgrave familiens havetrampolin, når du har tjek på de forskellige og vigtige trin i monteringsprocessen. Det har stor betydning for levetiden omkring InGround trampolinen og ikke mindst sikkerheden for børn og voksne, at du gør brug af en vejledning til nedgravning af trampolin.
Denne hjælper dig med at få overblik over de få materialer, du skal have købt, så væggene og bunden i hullet af udgravningen er stabile.
Store fliser og fiberdug er basismaterialer, som du skal gøre brug af, så benene på trampolinen står sikkert, og så det er let for dig at efterse benene hvert forår og efterår.
Når trampolin nedgraves på privat grund, er det boligejerens ansvar at sikre, at opgaven løses forsvarligt.
Vil du være sikker på, at haveredskabet står stabilt, kan du vælge at bestille et håndværkerfirma til at stå for både udgravning og montering af trampolin.
Ved at benytte dig af 3byggetilbud.dk får du unik mulighed for at sammenligne forskellige tilbud fra relevante og dygtige håndværkere i dit nærområde. Ved at sammenligne flere tilbud kan du få den bedste pris på nedgravning af trampolin.
Sådan graves en havetrampolin ned
Den korrekte og anbefalede nedgravning af trampolin består af 5 lige vigtige og centrale punkter – hhv. jordundersøgelse, placering, markering af areal, udgravning og stabilisering af hul. De 5 trin i nedgravningsprocessen har indflydelse på hinanden, og det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med hvert punkt.
Hvis ikke du er grundig med at udvælge det rette sted i haven med hensyn til jordkvalitet, vil det betyde større arbejdsindsats for dig, når du skal stabilisere hullet. Og hvis ikke du vælger en placering af trampolin på afstand fra træer og buske, vil du få et mere omfattende arbejde med at vedligeholde aktivitetsredskabet og holde det fri for nedfaldne blade.
Du skal altid tage monteringsvejledningen i brug, der følger med til aktivitetsredskabet. Det er i denne vejledning, at du finder vigtig information om de præcise dimensioner på trampolinen. Du skal have kendskab til både nedgravningsdybde samt diameter af overfladeareal, når du skal udgrave.
Læs her hvordan du sikrer havetrampolinen
Hos Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside finder du brugbare og vigtige råd, som du skal forholde dig til, når det kommer til sikring af have trampolin (det gælder både OnGround og InGorund modellerne). Vejledningerne og rådene kan ændre sig fra år til år, da styrelsen løbende opdaterer deres anbefalinger til dig som forbruger og privatperson. Du skal tage afsæt i, hvad de gældende råd er til nedgravning af trampolin på privat grund.
Som Sikkerhedsstyrelsen gør opmærksom på, at er det dit ansvar som privatperson at sørge for, at din trampolin monteres i henhold til fabrikantens anbefalinger, og at hullet til nedgravning er stabilt.
Det skal du vide, inden du køber havetrampolin
Før du køber havetrampolin, skal du have gjort dig overvejelser om, hvilken model der er den rette for dig (om det skal være en model til nedgravning, eller om det skal være den klassiske model, der står på jorden). Der er både udseendemæssige, sikkerhedsrelaterede og praktiske overvejelser, som spiller ind i beslutningen om rette model.
Selvom det kræver mere tid og arbejde at kunne tage en nedgravet trampolin i brug, kan designet og funktionen af den få afgørende betydning for sikkerheden og anvendelsesglæden i fremtiden.
Når valg af model er på plads, skal du forholde dig til følgende karakteristika om haveredskabet:
- Bredde på kantpuder
- Type og antal af fjedre
- Kvalitet af spring- eller hoppedug
- Størrelse af trampolin
- Nedgravning af trampolin pris
Hvor stor trampolinen skal være, afhænger dels af, hvor stor din have er (husk at der skal være god plads til alle sider omkring haveredskabet) og, hvad formålet er med redskabet. Skal trampolinen bruges til gymnastiske øvelser, er det en rektangulær form, der er det bedste valg. Her er der størst bevægelsesfrihed i forhold til at sætte af før spring og hop.
TwingSpring GOLD fjedre er de bedste fjedre, en trampolin kan udstyres med. Disse er formet som et V, og de kan skabe mere affjedring sammenholdt med den klassiske fjeder, der er skabt i et lige design. Det er BERG, der står bag modellerne, der har de prisvindende TwinSpring fjedre.
Skal trampolinen anvendes til både leg, hop, træning, sjov og spring, er det en fordel at vælge en model med ”AirFlow” springdug. Dette design tillader op til 50% luftgennemstrømning, hvilket forbedrer hoppeoplevelsen for både barn og voksen.
Tag udgangspunkt i denne guide, når opgaven skal løses eller find professionel hjælp til opgaven hos 3byggetilbud.dk
Beskrivelse af kilder og tests
Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:
Ekspert- og testkilder
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen er den overordnede myndighed herhjemme, der har ansvar for at føre tilsyn med og vejlede om produkter, elektricitet, gas og redskaber. Styrelsen henvender sig både til private og erhverv, og de udstikker anbefalinger omkring, hvordan du som privatperson skaber størst sikkerhed omkring dit hus og din have.
Læs hele guiden her: Sik.dk
Bolius.dk
Bolius.dk er iblandt danskernes foretrukne websites, når det kommer til at få råd, hjælp og inspiration til at skabe forbedringer i og omkring hjemmet. Websitet tilbyder tests, blogs og guides, så du kan lykkes med dine gør-det-selv projekter.
Læs hele guiden her: Bolius.dk
DGI.dk
DGI er en national organisation og landsidrætsforening, hvis mission er at fremme fysisk aktivitet, breddeidrætten og bevægelse hos både børn, unge og voksne. I organisationen findes bestyrelsen og 14 landsdelsforeninger.
Læs hele guiden her: Dgi.dk